Skip to content
Randers Kommune logo

Analytical sharp consultant for the Secretariat in Social and Employment

Randers Kommune · Public sector

Summary

As a consultant in Policy and Development, you will support politicians and the management team, as well as act as a liaison to operations in the social and employment area. Your primary tasks will be project management of investment projects that contribute to helping more citizens become self-sufficient and more young people into education and employment.

Key facts

Status
Available
Location
Sekretariatet i Social og Arbejdsmarked
Work arrangement
On-site
Start date
1 January 2027
Level
Mid
Education
Master's
Apply by
2026-11-15
Required skills
  • project management
  • process management
  • change theories
  • business cases
  • data analysis
Benefits
  • flexibility in task execution
  • flexibility in task organization
Pay (estimated, unofficial)
~kr. 525k–852k/yrRough guide for a full-time post; the employer named no amount How is this calculated?

Full description

Kan du skabe fremdrift og sikre, at idéer bliver til indsatser, der gør en reel forskel for borgerne? Er du samtidig analytisk skarp, har sans for detaljer og kan bevare overblikket i komplekse processer? Så er du måske vores nye kollega i Politik og Udvikling på social- og arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune.

Om jobbet

Som konsulent i Politik og Udvikling vil du både skulle understøtte politikerne og chefgruppen samt være bindeled ud til driften på social- og arbejdsmarkedsområdet.

De primære opgaver i stillingen vil være projektledelse af investeringsprojekter, der indgår som en del af udmøntningen af Den strategiske plan for Fremtidens Randers Kommune.

I projekterne er der særligt fokus på målsætninger om at hjælpe flere borgere til at blive selvforsørgende og at hjælpe flere unge i uddannelse og beskæftigelse jf. Ungeløftet.

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • Projektledelse af udviklingsopgaver, særligt investeringsprojekter
  • Implementering af politiske beslutninger fx i regi af beskæftigelsesreformen
  • Planlægning og gennemførelse af større og mindre processer i samarbejde med fagområderne
  • Udarbejdelse af oplæg, redegørelser, indstillinger og analyser til ledelsen og det politiske niveau
  • Interessevaretagelse på social- og arbejdsmarkedsområdet
  • Betjening af møder og arbejdsgrupper
  • Ad hoc sagsbehandling. Politik og Udvikling er en af to afdelinger i et fælles sekretariat for Social og Arbejdsmarked. Sekretariatet består samlet i de to afdelinger af ca. 45 medarbejdere, herunder et større konsulentteam, som du bliver en del af. Afdelingen er kendetegnet ved, at der er et tæt samarbejde mellem konsulenterne og chef- og ledergruppen med henblik på at sikre den mest optimale understøttelse af både driften og det politiske niveau.

Din profil

I Politik og Udvikling søger vi en ambitiøs kollega, der er analytisk stærk, løsningsorienteret og motiveres af at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger og resultater.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med projektledelse og processtyring og kan sikre fremdrift
  • har blik for at skabe ejerskab og engagement hos ledere og medarbejdere
  • har kendskab til og gerne erfaring med værktøjer som forandringsteorier og business cases
  • har forståelse for data og gerne erfaring med at anvende data i udviklings- og beslutningsprocesser
  • er god til at strukturere og planlægge større processer, og har blik for både detaljer og helhed
  • skriver klart og præcist og kan formidle komplekst stof til forskellige målgrupper
  • har ro og overblik, men trives i et miljø med korte deadlines
  • trives med at arbejde selvstændigt og formår samtidig at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af fag- og personalegrupper
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, hjælpsomhed, humor og respekt for hinandens fagligheder
  • har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse - gerne (men ikke nødvendigvis) erfaring fra social- eller arbejdsmarkedsområdet Vi tilbyder

Hos os får du et spændende og alsidigt job tæt på både det politiske niveau og driften. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af social- og arbejdsmarkedsområdet og bidrage til, at politiske ambitioner omsættes til konkrete løsninger, der gør en forskel for borgerne.

Du får en central rolle i arbejdet med investeringsprojekter og udviklingsopgaver i en organisation med høje ambitioner og stor faglighed. Du får et tæt samarbejde med engagerede og fagligt kompetente kollegaer og ledere, med rig mulighed for sparring og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Hos os går ansvar og frihed hånd i hånd; Vi har høj grad af frihed, men føler også stort ansvar for både egne opgaver og sammenhæng i opgaveløsningen generelt. Vi kan derfor tilbyde god fleksibilitet i opgaveløsningen og i tilrettelæggelsen af opgaverne.

Vi har ofte travlt, og det kan være svært at kende dagens program på forhånd; men det er en arbejdsform, vi trives i. Der er et stærkt socialt sammenhold på tværs, der er kendetegnet ved en uhøjtidelig og uformel omgangsform. Du bliver derfor en del af et stærkt kollegaskab. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

  • Arbejdssted: Social- og Arbejdsmarkeds Sekretariatet, Laksetorvet 1, Randers C.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sekretariatschef Sanne Pagel Frederiksen på telefon 40 17 14 71.

Ansøgningsfrist

CV, eksamensbevis samt oplysninger om relevant tidligere beskæftigelse skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026.

1. samtaler forventes afholdt den 19. november og 2. samtaler den 23. november 2026. Ved 2. samtale vil du blive præsenteret for en case, som du får tid til at forberede, og som derefter skal fremlægges for ansættelsesudvalget.

Apply on the company site