Bliv funktionschef til Digital Tryghed og Onboarding i en foreningsejet Nykredit-koncern
Vil du stå i spidsen for et forretningskritisk område og skabe resultater gennem ledere og medarbejdere i Aalborg og Taastrup? Vi søger en funktionschef med strategisk udsyn, eksekveringskraft og et sikkert blik for kunder, drift og risiko.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som funktionschef.
Du sætter retning og skaber resultaterDu omsætter strategi til klare prioriteringer og målbare resultater. Du sikrer tydelige mandater, konsekvent opfølgning og en fælles kultur på tværs af fagområder og lokationer. Sammen med teamchefen udvikler du afdelingerne og skaber rammerne for høj faglighed, engagement og gode kundeoplevelser.
Du balancerer sikker drift med udvikling og arbejder systematisk med kundetilfredshed, produktivitet, kvalitet, risici og compliance. Du driver forbedringer, styrker robuste processer og sikrer, at afdelingen kan håndtere nye svindelmønstre og ændrede kundebehov. Kunder – også i sårbare situationer – skal mødes professionelt, empatisk og med tydelig handlekraft.
Du skaber solide tværgående relationer til relevante samarbejdspartnere, bidrager med perspektiv og beslutningskraft i ledergruppen og tager ansvar for den samlede forretning – også ud over eget område. Du udfordrer konstruktivt og følger beslutninger helt til dørs.
Er det dig, vi leder efter?
Du har betydelig ledelseserfaring fra et større drifts-, kunde- eller risikoområde og dokumenterede resultater med performance, kvalitet og engagement. Du skaber følgeskab gennem klare mål, tydelige mandater og konsekvent opfølgning. Du er synlig og nærværende, men giver samtidig plads til, at ledere og medarbejdere kan tage ansvar.
Du har strategisk og organisatorisk tyngde, prioriterer skarpt og træffer beslutninger på et solidt forretnings- og datagrundlag. Du kommunikerer klart, samler fagligheder og lokationer og står på mål for resultater og forandringer. Du trives i en hverdag med høj kompleksitet og kan skabe ro, retning og fremdrift.
Du har forståelse for risikostyring, compliance og robuste processer. Kendskab til finanssektoren, digital svindel, indsigelsesbehandling eller onboarding er en fordel.
Et mandat med reel indflydelseDu får en central lederrolle i Kundeservice med mandat til at udvikle et område med stor betydning for kunder og forretning. Rollen giver dig mulighed for at præge både organisering, samarbejde og fremtidige løsninger. Du bliver en del af et ambitiøst miljø præget af samarbejde, handlekraft og høje forventninger.
Ansvar for digital tryghed og onboardingDu får det overordnede ansvar for Digital Tryghed i Aalborg og Taastrup samt Team Onboarding i Taastrup.
Digital Tryghed håndterer kortindsigelser og øvrige svindelsager, mens Team Onboarding screener og opretter nye bankkunder som efterspørg simpelt bankengagement. Begge områder har stor betydning for kundernes tryghed og for bankens risikostyring.
Afdelingen har 23 medarbejdere – 10 i Aalborg og 13 i Taastrup. En teamchef har det daglige ledelsesansvar i Taastrup. Du leder direkte og gennem teamchefen og har det samlede ansvar for resultater, kvalitet, kapacitet og kompetencer. Du skal sikre en ensartet retning og et tæt samarbejde på tværs af de to lokationer.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
ArbejdsstedDit primære arbejdssted er Skelagervej 15 i Aalborg. Der må påregnes arbejdsdage i Taastrup efter behov.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, underdirektør Anders Limkilde Fraenkel på tlf. 21 72 48 65, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtaler og opfordrer dig til at søge snarest muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi er ikke helt som de andre
Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.
Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.
Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.
På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.
Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.
Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.
Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.