Du kommer samtidig til at stå i spidsen for et team, der befinder sig midt i en spændende kulturforandring, hvor Spar Nord og Nykredit omkring årsskiftet er rykket sammen i én fælles lokalbank. Det kræver, at du kan skabe retning, bygge bro mellem kulturer og engagere medarbejderne i en fælles fortælling.
Du refererer til regionalbankledelsen i Regionalbank Sjælland og får et tæt samarbejde med kolleger i regionalbanken og specialistenhederne i Nykredit-koncernen. I rollen får du et stort lokalt mandat og mulighed for at træffe beslutninger med fokus på forretningsvækst, kunder, medarbejdere og økonomi.
Er det dig, vi leder efter? Vi forestiller os, at du har solid ledelseserfaring fra den finansielle sektor og kan skabe resultater gennem andre. Du er forretningsorienteret, har en solid kreditforståelse og et godt kompas, og du trives i krydsfeltet mellem drift og udvikling.
Derudover lægger vi vægten på, at du: motiverer og engagerer dine medarbejdere gennem nærvær, tydelig kommunikation og en klar retning, trives med at tage ansvar og drive forandringer, kan omsætte og implementere strategiske initiativer, så de bliver meningsfulde og forankrede i hverdagen, har erfaring med kundearbejde og forståelse for både privat- og erhvervsområdet, har lyst til at være en synlig del af lokalområdet, herunder erhvervslivet, foreningslivet og relevante netværk.
Du har sandsynligvis en teoretisk baggrund inden for økonomi, finansiering eller ledelse. Det vigtigste er dog, at du kan kombinere din forretningsmæssige forståelse med nærværende ledelse og evnen til at skabe følgeskab.