Bliv privatrådgiver i Nykredit og Spar Nord i Vejgaard – og gør en forskel for vores kunder
Som rådgiver i vores lokale bank i Vejgaard får du mulighed for at kombinere vores engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som privatrådgiver.
Du får ansvaret for en attraktiv portefølje med både kreditstærke og formuende kunder og bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi løfter i flok, har høj trivsel og et kollegaskab, vi er stolte af.
Vær med til at skabe gode kundeoplevelser Som privatrådgiver er din vigtigste opgave at sikre både eksisterende og nye kunder den bedste rådgivning og kundeoplevelse i tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af banken. Du bliver kundens faste rådgiver og får mulighed for at følge kunderne gennem forskellige faser af livet og deres økonomiske udvikling. Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:
- Rådgive privatkunder om bolig, investering, pension og daglig økonomi.
- Skabe gode og langvarige kunderelationer gennem nærværende rådgivning.
- Identificere kundernes behov og tilbyde relevante løsninger på tværs af banken.
- Vise uventet opmærksomhed og levere service i særklasse.
- Bidrage aktivt til afdelingens udvikling og resultater. Er det dig, vi leder efter? Vi søger en erfaren og fagligt dygtig kollega, der:
- har lyst til at arbejde med en kreditstærk og krævende kundegruppe,
- har en målrettet tilgang til rådgivning og trives med både eksisterende og nye kunder,
- er en holdspiller med smittende humør og ønsker at bidrage til vores gode fællesskab,
- har solide kompetencer inden for privatøkonomi og erfaring med helhedsorienteret kunderådgivning,
- kan bevare overblikket, også når det går stærkt. Herudover har du relevant bankfaglig erfaring og uddannelse, ligesom du har styr på dine certificeringer og et solidt kredithåndværk.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team Du bliver en del af et team bestående af 12 kolleger, der sammen skaber resultater, glade kunder og et godt arbejdsmiljø. Vi er kendt for vores høje trivsel, solide sammenhold og gode humør, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og fejrer resultater sammen.
Vores kunder spænder fra førstegangskøbere til mere formuende privatkunder, og vi arbejder hver dag for at skabe værdifulde relationer og den bedste kundeoplevelse.
Derudover tilbyder vi
- En attraktiv kundeportefølje med både kreditstærke og formuende kunder.
- Et solidt bagland af dygtige kolleger, der giver uvurderlig støtte i hverdagen.
- En arbejdsplads, hvor lokal frihed og engagement giver plads til at gøre en forskel.
- Mulighed for at arbejde med mindre erhvervskunder og udvikle dine kompetencer på tværs af privat- og erhvervsområdet.
- Mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer, blandt andet gennem mentorrollen for trainees. Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankchef Peer Kristensen på tlf. 96 30 33 20 eller mobil 25 27 00 13, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn: Peer Kristensen | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi er ikke helt som de andre
Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.
Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.
Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.
På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.
Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.
Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.
Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.