Skip to content

Summary

The café is looking for an energetic employee with a good mood, who can provide personal service to guests and has an interest in food, cakes, and coffee. The work involves both kitchen tasks and guest interaction, with training and opportunities for barista courses and wine education for employees over 18.

Key facts

Status
Available
Location
Kongens Lyngby
Work arrangement
On-site
Level
Entry
Education
Secondary school
Required skills
  • barista
  • food preparation
  • customer service
Benefits
  • barista course
  • wine education
Pay (estimated, unofficial)
~kr. 327k–385k/yrRough guide for a full-time post; the employer named no amount How is this calculated?

Full description

Du skal være energisk, have godt humør og ikke mindst have lyst til at give vores gæster en god og personlig service.

Du skal også være interesseret i god mad, kager, kaffe - og måske også vin (naturligvis ikke, hvis du er under 18 år). Vi er omkring 15 medarbejdere, der sørger for, at gæsterne kan besøge caféen hele ugen, og vi har en god og omsorgsfuld omgangstone – også når vi har travlt.

Vi bager og producerer alt fra kager til pesto helt fra bunden, og vi har mange gæster, der sætter pris på vores gode mad. Du skal have lyst til både at være i køkkenet og komme ud blandt gæsterne.

Vi har medarbejdere over og under 18 år - dog skal du mindst være 15 år og have afsluttet 9. klasse for at kunne arbejde hos os. Oplæring: Du får en god oplæring af din chef og dine kollegaer, men du skal være indstillet på at tage fat, da der altid er tusind ting at gøre i en café.

Du kommer til at servere for gæsterne, anrette mad, røre en mayonnaise, rydde af, vaske op, gøre rent og meget andet.

Baristakursus: Når du har været igennem den grundlæggende oplæring, får du mulighed for at få et Baristakursus hos Kontra Coffee, så vi er sikre på, at vores gæster får en rigtig god kop kaffe - og for at give dig et officielt bevis på, at du kan lave baristakaffe.

Vin: Vores medarbejdere over 18 har også mulighed for at lære en masse om vin, hvis man har interesse for det. Vagter: Er du over 18, skal du være indstillet på at have mindst to vagter om ugen. Vagterne er på 4, 6 eller 8 timer. Er du 15-17 år, skal du være indstillet på mindst en vagt om ugen af 4 eller 6 timer.

Ansøgning, samtale & prøvevagt: Hvis du gerne vil ansøge om et job, skal du venligst skrive en kort ansøgning. Mangler vi kollegaer, kommer du til en personlig samtale med caféens ejer, Anett Zætteberg. Synes I begge, at samtalen går godt, er næste skridt en prøvevagt.

På prøvevagten får du mulighed for at arbejde sammen med nogle af dine kommende kollegaer og de får mulighed for at arbejde sammen med dig. Du får naturligvis løn for din prøvevagt - uanset om det bliver til flere vagter eller ej. Vi glæder os til at høre fra dig.

OBS - Når du skriver din ansøgning: Oplys venligst dit navn, alder, by, e-mail og mobilnummer i ansøgningen - og fortæl os hvorfor du har lyst til at arbejde hos os. Undlad at oplyse CPR-nummer, helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger. Send din ansøgning på e-mail til anett@zaetteberg.dk

Apply on the company site