Skip to content
Accura logo

Student Assistant at Accura

Accura · Legal & audit

Summary

As a student assistant at Accura, you will become part of a strong community and typically work 15 hours a week with great flexibility. You will have opportunities for professional and personal development through varied tasks, sparring with experienced colleagues, and a mentorship program.

Key facts

Status
Available
Location
København
Contract
Part-time
Working time
15h/week · 37%
Work arrangement
On-site
Level
Entry
Education
Bachelor's
Benefits
  • company car
  • health insurance
  • lunch arrangement
  • vacation and extra vacation days
  • staff association
Pay (estimated, unofficial)
~kr. 612k–756k/yrRough guide for a full-time post; the employer named no amount How is this calculated?

Full description

Hos Accura bliver du som studentermedhjælper en del af et stærkt fællesskab, der bygger på en åben og uformel struktur, evnen til at samarbejde på tværs af fagområder og viljen til at skabe succes sammen. Med ca. 75 studenter er du ikke alene, og studentergruppen arrangerer mange sociale aktiviteter sammen – både på og uden for arbejde.

Som studentermedhjælper arbejder du typisk 15 timer om ugen. Du får stor fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, så det passer med dine studier, eksamensperioder og privatliv, så du kan få en afbalanceret hverdag.

Bliv student hos Accura

Ingen matchende jobs?

Accuras mentorordning

Book et uformelt kaffemøde

Hvorfor skal du blive student hos Accura?

Specialeorlov med løn

Som studentermedhjælper får du hos Accura en specialeordning, hvor du kan få orlov med løn i op til to måneder i forbindelse med din specialeskrivning, hvis du er ansat hos Accura, når du påbegynder dit speciale.

Overtidsordning

Som studentermedhjælper arbejder du typisk 15 timer om ugen, som er tilpasset dit studie. For alle ekstra timer derudover får du 1:1-betaling, også for de ikke-debiterbare timer. De ekstra timer indsættes på din overtidssaldo, som du kan trække fra, hvis du fx vil holde ekstra fri eller ekstra læseferie.

Eksamensfri

Studiet har altid førsteprioritet hos Accura. Derfor får du som studerende mulighed for at holde en uges læseferie med løn pr. semester i forbindelse med eksamenslæsning. Planlægning af dette og andre ønsker i eksamensperioden aftaler du med din leder.

Tutorordning

Ved ansættelsen får du som juridisk studentermedhjælper tildelt en tutor, der enten er advokat, erhvervsjuridisk rådgiver eller en erfaren fuldmægtig. Du får feedback på alle de opgaver, du arbejder med. Denne løbende evaluering bidrager til en stejl læringskurve både fagligt og personligt.

Bogkøbsordning

Du kan få en bogkøbsordning, som dækker alle relevante bog- og materialeudgifter i forbindelse med din uddannelse. Bogkøbsordningen bliver afregnet som en bruttolønsordning.

Pendlerordning

Studerer du på SDU, i Aarhus eller Aalborg og skal pendle til kontoret i København, kompenserer vi den tid, du bruger på transport. Tiden vil blive betragtet som ekstra arbejdstid og sat ind på din overtidskonto.

Karriere og udvikling

Specialisttankegang med dig i fokus

Specialisttankegangen er allerede i fokus, når vi ansætter studentermedhjælpere. Du har derfor selv indflydelse på, hvilket juridisk specialistområde, du kommer til at arbejde med. Det betyder, at du fra start har mulighed for at specialisere dig.

Arbejdsopgaver sikrer stejl læringskurve

Du får varierende arbejdsopgaver med juridisk fokus og værdifuld sparring med erfarne kollegaer. Det er med til at sikre en stejl læringskurve, hvor du får en enestående mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Teamarbejde

Hos Accura arbejder du i et ungt og ambitiøst miljø, hvor det er i orden at tænke ”ud af boksen” og udfordre det eksisterende. Du arbejder i dynamiske teams med kolleger fra forskellige juridiske specialistområder, som samarbejder på et fælles projekt. Det giver dig mulighed for at opbygge et fagligt netværk og stærke relationer på tværs af afdelinger og anciennitet.

Udvikling og trivsel

Vi prioriterer at bruge tid på at lære dig godt at kende, så vi bedst muligt kan støtte op om dit valg af karriereretning og rådgive dig undervejs. Som ny medarbejder får du en tutor, som følger dig tæt, og som du kan sparre med undervejs. Du får løbende feedback på de opgaver, du løser, og der er samtidig fokus på, at du trives i hverdagen.

Som studentermedhjælper har du to årlige mini-medarbejderudviklingssamtaler, hvor vi samler op på den løbende feedback, du har fået, og evaluerer på, om der er en god balance mellem din arbejdstid og dit studie. Derudover gennemfører Accura tre gange årligt en trivselsundersøgelse for alle medarbejdere, som måler på trivsel, udvikling og feedback.

Hvis du allerede er studentermedhjælper hos os og vælger at fortsætte som fuldmægtig, tilbyder vi to samtaler med en ekstern coach, som skal hjælpe dig til at få en mere tryg overgang fra studentermedhjælper til fuldmægtig.

Det sociale Accura

Hos Accura vægter vi det sociale miljø højt. Det gælder også i vores studentergruppe. De studerende har egne arrangementer, som suppleres med events i vores fredagsbar Baraccuda, afdelingsarrangementer, sommer- og julefester. Oplevelser, der alle er med til at styrke fællesskabet.

Arbejdsopgaver som studentermedhjælper

Mød nogle af vores studenter

Fra IT og Outsourcing til Konkurrence- og UdbudsretMød Laura, som er legal trainee i vores afdeling for Konkurrence- og Udbudsret, og få et indblik i hendes interne afdelingsskift.

Læs med her.

En karriererejse i AccuraMød Line, som fortæller om sin karriererejse, hvor hun gik fra Office Supporter til Vidensafdelingen til stud.jur. i Renewable Energy.

Læs med her.

Muligheder som student

Udlandsophold og studielegater

Drømmer du om et udlandsophold i forbindelse med dit studie, fx et semester eller summer school i udlandet, er et studiejob hos Accura ikke en forhindring – tværtimod. Vi støtter op om udlandsophold, da det bidrager positivt til din faglige og personlige udvikling.

Hvert år uddeler vi studielegater på DKK 10.000 i forbindelse med et semester i udlandet og studielegater på DKK 5.000 til summer school-ophold i udlandet til studentermedhjælpere, der vælger et meritgivende studieophold.

Mød nogle af vores studenter, der har været på udveksling

Postkort fra SydneyMathilde, legal trainee i M&A, fik orlov fra Accura for at tilbringe et semester i Australien, hvor hun studerede ved University of New South Wales.

Læs med her, hvor hun fortæller om sit udvekslingsophold.

Postkort fra LondonGertrud, legal trainee i Konkurrence & Regulatoriske Forhold, hvor hun tilbragte tre uger ved LSE’s sommerskole.

Læs med her, hvor hun fortæller om sit ophold.

Postkort fra San DiegoMartin, legal trainee i Bank & Finans, fik orlov fra Accura for at tilbringe et semester i San Diego, hvor han studerede ved University of San Diego School of Law.

Læs med her, hvor han fortæller om sit udvekslingsophold.

Olga Kristiane Lydert Wittenborg

Cecilie Bendixen

Apply on the company site