Gå til indhold
Landsforeningen SIND logo

Praktikplads hos SIND: Vil du hjælpe andre?

Landsforeningen SIND · Almennyttigt

Resumé

SIND søger en journalistpraktikant med skriveglæde og flair for sociale medier til at hjælpe med at formidle budskaber, der inspirerer, giver håb og viser veje til hjælp og forandring. Praktikanten vil arbejde med artikler, interviews, sociale medier og andre kommunikationsopgaver.

Nøgleoplysninger

Status
Ledig
Sted
Copenhagen
Ansættelsesform
Praktik
Arbejdsform
På stedet
Niveau
Nyuddannet
Uddannelse
Bachelor
Sprog (krav)
  • dansk
Påkrævede kompetencer
  • Journalistik
  • Sociale medier
  • Skriveglæde
  • Drupal
Goder
  • frokostordning

Fuld beskrivelse

  • Praktikplads hos SIND: Vil du hjælpe andre?
  • Søges: Journalistpraktikant med skriveglæde og flair for sociale medier til SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Vores vækst er bl.a. drevet af artikler – online og på tryk – og af opslag på sociale medier, som vores følgere kan spejle sig i. Ansøgning via mediepraktik-systemet.

Hvem er vi?

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed er blandt de mest kendte organisationer på området. Vi har gennem flere år haft vækst i fx kendskab og antal følgere. Vi har brug for din hjælp til at nå ud til endnu flere med budskaber, der fx inspirerer, giver håb og viser veje til hjælp og forandring. Landsforeningen arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med psykiske udfordringer og deres pårørende:

  • Vi opsøger synlighed i medierne og hos politikerne.
  • Vi formidler fakta – og skaber håb – for mennesker med psykiske udfordringer og deres pårørende.
  • Vi står bag en lang række rådgivninger, aktiviteter og lokale fællesskaber i hele Danmark. Og vi er omdrejningspunktet for flere hundrede frivilliges indsats for at hjælpe andre. Sekretariatet – 400 meter fra Høje Taastrup station – deler hus med Danske Handicaporganisationer og ca. 25 interesseorganisationer.

Hvem er du?

Du skal være ambitiøs og fagligt alsidig med appetit på både de hurtige opslag på sociale medier og på historier, hvor vi går i dybden, når alle nuancerne i et portræt eller en artikel om et problem skal frem i lyset. Måske har du også andre erfaringer og kompetencer, der kan styrke kendskabet til SIND og til SINDs tilbud. Vigtigst er, at du - som resten af teamet hos SIND - brænder for at hjælpe andre.

"Jeg er gået ind i praktikken med en stor lyst til at skrive og fortælle historier, der kan gøre en forskel, og jeg går derfra med endnu større tro på, hvad journalistikken kan. Hos SIND har jeg fået mulighed for at prøve kræfter med både nyhedsformidling, interviews, politisk journalistik og menneskelige fortællinger.

Praktikken har lært mig, hvor vigtigt det er både at kunne nørde sig ned i rapporter og tal og samtidig kunne finde den menneskelige historie, der gør stoffet relevant for andre.”

/Isabelle Lillium

Eksempler på løste opgaver

  • Portræt af Tinus de Schunard
  • Nyhedsartikel om bankers diskrimination
  • Portræt af Thorbjørn, recovery mentor.
  • Nyhedsartikel om manglende behandlingstilbud.
  • Temaartikel om fødselspsykoser.
  • Temaartikel om kreative aktiviteter og psykisk sundhed. Hvis du søger på SINDs sociale medier, så se fx omtale fra Folkemødet 2026, fra Folketingets åbning og fra Psykiatritopmødet 2026.

Du er velkommen til at kontakte Isabelle på ill@sind.dk eller 27894717.

Selvom medierne og politikerne i langt højere grad end tidligere år har fokus på psykisk sygdom, så betyder bl.a. algoritmerne på de sociale medier og medieudviklingen, at det desværre er blevet sværere for den enkelte at få øje på muligheder for hjælp og fællesskaber og sværere for de forskellige NGO’er at få opmærksomhed. Derfor er det vigtigt, at vi gør en indsats for at være synlige i mediebilledet og på digitale platforme.

Hvorfor skal du søge praktikplads hos SIND?

  • Det, du laver, betyder noget. Du er med til at give mennesker med psykiske udfordringer håb og inspiration. Vi gør fx opmærksom på muligheder for at få hjælp, vi inspirerer andre til at blive frivillige, og vi giver politikere input til ændringer.
  • Du får plads til at realisere gode ideer.
  • Du får masser af erfaring. Både med tekster og opslag og med alle de strategiske overvejelser, vi arbejder med. Opgaver til vores kommende praktikant

Kommunikationsopgaverne i SIND er alsidige, og som praktikant bliver du en del af det hele. Vi arbejder meget med at versionere indhold, så det kommer ud via alle vores nuværende og kommende medier og kommunikationsaktiviteter:

  • Artikler og interviews: På vores hjemmeside og i bladet får du lov til at lave længere artikler om alt fra, hvordan det er at date, når man er psykisk syg, eller hvordan det påvirker familien, når ens datter, far eller søster kæmper med psykiske udfordringer. SINDbladet udkommer både på tryk og online. Vi laver også indhold, der kun udkommer online. Alt deles på sociale medier. Se evt. www.sind.dk/bladet og www.sind.dk/nyheder
  • Sociale medier og nyhedsbrev: Du får lov til at lege med opslag, grafik, videoer og tekst på vores sociale medier og sætte dit præg på, hvordan vi kommunikerer om SINDs indsats. Både planlagte og opståede nyheder. Nogle af vores SoMe-opslag - især om longreads - får rigtig mange læsere, og det vil vi gerne blive endnu bedre til.
  • Hjemmeside: Systemet (Drupal) er enkelt at bruge.
  • Andre kommunikationsaktiviteter: Du får også kendskab til og er med til at løse andre praktiske og redaktionelle opgaver i forbindelse med fx presseindsats, kampagner, markedsføring, spørgeskemaundersøgelser, Folkemødet, arrangementer og andre aktiviteter. Vi er i SIND i 2026 begyndt at arbejde mere systematisk med indsamlings- og støtteaktiviteter. I fremtiden påtænker vi bl.a. at tage podcast andre nye ideer op Det bliver du som praktikant også en del af.

"Jeg følte mig hurtigt som en væsentlig og værdsat del af kommunikationen i SIND, og har haft gode muligheder for at skrive både longreads, lokalportrætter, korte nyheder og tekst til SoMe. Jeg har et tæt samarbejde med Henrik, som hjælper med sparring, kilder, korrektur mm. og så er han altid frisk på en snak om superligakampe og hvor man skal tage til koncert i København.

Der er en rigtig lækker kantine og alle kollegaerne er super søde. Og så ligger Høje Taastrup heldigvis kun et kvarters tid i tog fra København."

/Mikkel Nyeland Handberg

Eksempler på løste opgaver

  • Tema om drømmen om at få et barn, hvis man har psykiske udfodringer.
  • Tema om misbrug af opioider.
  • Portrætartikel om at leve med en diagnose.
  • Guide: Sådan passer du på dig selv digitalt. På vores sociale medier har Mikkel været involveret i mange af opslagene fra 1. februar 2025 og et år frem.

Du er velkommen til at kontakte Mikkel på 30451075.

Kommunikation i SIND – det faglige afsæt

Kommunikationen drives især af mig, SINDs kommunikationschef Henrik Harring Jørgensen, sammen med SINDs direktør Annette Wandel og SINDs forperson Mia Kristina Hansen. Mia Kristina citeres ofte af landsdækkende medier og har indgående erfaring med at skabe opmærksomhed om organisationer og mærkesager. Vi sparrer løbende om budskaber og initiativer.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Du bliver SINDs tredje journalistpraktikant. Vi har godkendelse til praktikforløb på op til 18 måneder, men indgår gerne aftaler om kortere perioder, hvis du og SIND er et rigtig godt match.

I SIND har vi gennem flere år regelmæssigt haft deltidsansatte journalistiske studentermedhjælpere, som bl.a. har haft erfaring fra praktik på dagblade. Vi har derfor en del erfaring med at tage godt imod unge journalister.

Du bliver en del af SINDs sekretariat. Udover kommunikation er her en direktør og 16 kolleger. Du vil løbende få råd og sparring. Ved regelmæssige statusmøder drøfter vi, om opgaver og høstede erfaringer matcher målene i din uddannelsesplan.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Ansøgning via mediepraktik-systemet.

Du er meget velkommen til at kontakte Henrik Harring Jørgensen, hvis du har spørgsmål: hhj@sind.dk, 92822157, LinkedIn.

Kontakt

Henrik Harring Jørgensen

Søg på virksomhedens side