Gå til indhold
Nykredit logo

Bliv privatkundechef i Lokalbank Hillerød i en foreningsejet Nykredit-koncern

Nykredit · Bank

Resumé

Stillingen som privatkundechef indebærer dagligt ledelsesansvar for 11 privatrådgivere i Lokalbank Hillerød. Rollen fokuserer på at styrke kundeoplevelsen, tiltrække nye kunder, udvikle eksisterende relationer og drive forretningsudvikling.

Nøgleoplysninger

Status
Ledig
Sted
Hillerød
Arbejdsform
På stedet
Niveau
Mellem
Goder
  • firmabil
  • sundhedsforsikring
  • frokostordning
  • ferie- og feriefridage
  • pensionsordning
Løn (estimeret, uofficiel)
~kr. 764k–1261k/yrVejledende for en fuldtidsstilling; arbejdsgiveren har ikke oplyst et beløb Hvordan beregnes dette?

Fuld beskrivelse

Bliv privatkundechef i Lokalbank Hillerød i en foreningsejet Nykredit-koncern

Vil du lede 11 dygtige privatrådgivere og gøre en forskel for kunder, kolleger og forretningen i Lokalbank Hillerød? Og deler du vores mål om, at det skal være TRYGT, UDFORDRENDE og SJOVT at gå på arbejde? Så er det dig, vi leder efter.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som privatkundechef.

Dine vigtigste arbejdsopgaver Du får det daglige ledelsesansvar for 11 privatrådgivere og bliver en del af bankens ledergruppe. Sammen sætter vi retning, følger op på mål og skaber rammer, hvor rådgiverne kan lykkes – til gavn for kunderne, medarbejderne og forretningen.

Dine ansvarsområder bliver at

  • Lede, udvikle og skabe følgeskab blandt 11 privatrådgivere.
  • Styrke kundeoplevelsen, tiltrække nye kunder og udvikle eksisterende relationer.
  • Drive Lokalbank Hillerøds forretningsudvikling gennem høj aktivitet og målrettet opfølgning.
  • Skabe et solidt samarbejde med erhverv, Private Banking og øvrige fagligheder på tværs af huset og koncernen. Er det dig, vi leder efter? Du kan være en erfaren leder eller ny i lederrollen. Det afgørende er, at du har en bankfaglig baggrund og ønsker om at gøre en mærkbar forskel for kunder, kolleger og forretningsudviklingen. Du er tydelig og nærværende, skaber resultater gennem andre og kombinerer høje ambitioner med tillid, humor og plads til forskellighed. Samtidig har du blik for helheden, tager initiativ til fælles løsninger og formår at samle forskellige fagligheder om kundernes behov og lokalbankens fælles mål.

Til gengæld får du udvikling, muligheder og et stærkt fællesskab, hvor vi vil hinanden og lykkes sammen.

Dit nye team I Lokalbank Hillerød er vi 38 kolleger på tværs af privat, totalrådgivere og erhverv. Vi har samtidig et tæt samspil med Private Banking og andre kolleger i koncernen, der ofte bruger vores lokaler. Du bliver leder for 11 privatrådgivere og får en central rolle i at styrke samarbejdet, kundeoplevelsen og Lokalbankens udvikling.

  • Vores mål er klare: Det skal være TRYGT at være sig selv, UDFORDRENDE at udvikle sig og SJOVT at være en del af holdet.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Kim Lüning på tlf. 27 62 92 30, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Kim Lüning | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi er ikke helt som de andre

Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.

Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.

Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.

På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.

Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.

Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.

Søg på virksomhedens side