Gå til indhold
Nykredit logo

Bliv storkunderådgiver i Storkunder Syddanmark - og gør en forskel for vores kunder

Nykredit · Bank

Resumé

Som storkunderådgiver bliver du en strategisk sparringspartner for større erhvervskunder i Region Syddanmark, hvor du skal drive og udvikle porteføljer, identificere nye forretningsmuligheder og sammensætte det rette hold af specialister til kundens behov.

Nøgleoplysninger

Status
Ledig
Sted
Syddanmark
Arbejdsform
På stedet
Niveau
Mellem
Ansøgningsfrist
2026-10-29
Påkrævede kompetencer
  • finansiering
  • cash management
  • risikostyring
  • leasing
  • ejendomme
  • valuta
Goder
  • firmabil
  • sundhedsforsikring
  • frokostordning
  • ferie- og feriefridage
  • pensionsordning
Løn (estimeret, uofficiel)
~kr. 686k–1160k/yrVejledende for en fuldtidsstilling; arbejdsgiveren har ikke oplyst et beløb Hvordan beregnes dette?

Fuld beskrivelse

Du vil arbejde med nogle af Region Syddanmarks mest spændende virksomheder og samtidig være en del af et hold med høje ambitioner, højt momentum og stor faglighed. Som storkunderådgiver bliver du en strategisk sparringspartner for nogle af vores største erhvervskunder i Region Syddanmark.

Du skal kunne navigere i komplekse forretninger, forstå kundernes strategiske agenda og omsætte det til værdiskabende løsninger og værdifulde relationer. Du får en central rolle i at samle det rette hold omkring kunden og bringe Nykredits samlede kompetencer i spil.

Det kan være alt fra finansiering og cash management til specialister inden for blandt andet risikostyring, leasing, ejendomme og valuta.

Vi arbejder målrettet med at udbygge vores position i markedet, og derfor søger vi en profil, der både kan udvikle eksisterende relationer og åbne døren til nye forretningsmuligheder. Vær med til at skabe værdifulde relationer og løsninger.

Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at: drive og udvikle din egen portefølje af større erhvervskunder i tæt samarbejde med vores storkundespecialister (assisterende rådgivere). skabe værdifuld strategisk sparring for kunderne og udfordre deres forretning konstruktivt, identificere nye forretningsmuligheder og bidrage aktivt til vores vækstambitioner i Region Syddanmark, sammensætte det rette hold omkring kunden og bringe relevante specialister i spil, opbygge og udvikle relationer til kunder, netværk og eksterne samarbejdspartnere.

Du har en solid finansiel baggrund og erfaring med rådgivning af større erhvervskunder – enten fra den finansielle sektor eller andre relaterede brancher. Du trives i det strategiske rum, er relationsskabende og kan skabe tillid hos beslutningstagere.

Samtidig motiveres du af at skabe resultater gennem relationer, faglighed og forretningsforståelse. Du arbejder naturligt proaktivt og ser muligheder frem for begrænsninger.

Med din forretningsforståelse, indgående kundeforståelse og evne til at skabe fremdrift formår du at prioritere dine indsatser til gavn for både kunden og Nykredit. Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team i Storkunder Syddanmark bliver du en del af et solidt fagligt miljø med 20 engagerede kolleger bestående af Storkundedirektør, Storkundechefer, Storkunderådgivere, Storkundespecialister, Cash Managers & Risk Managers.

Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Lokalbankerne og på tværs af Nykredit for at skabe de bedste løsninger for kunderne. Geografisk er vi placeret i Odense, Kolding, Vejle og Esbjerg og mødes én gang ugentligt i Kolding.

Du får en varieret og fleksibel hverdag med tæt samarbejde på tværs af Region Syddanmark og med nogle af regionens mest spændende erhvervskunder.

Samtidig bliver du en del af et fagligt ambitiøst miljø med høj faglighed, højt forretningsmomentum og komplekse, forretningskritiske opgaver, der giver mulighed for både faglig og personlig udvikling. Ansøgningsfrist 29.10.2026

Søg på virksomhedens side