Gå til indhold
Gorrissen Federspiel logo

Regnskabsansvarlig til Musikrettigheder

Gorrissen Federspiel · Jura og revision

Resumé

Stillingen indebærer ansvar for regnskabsdriften for musikorganisationerne MPO og IFPI, herunder bogføring, afstemninger, moms, og udarbejdelse af rapportering. Derudover vil der være medlemsopgaver og bestyrelsesbetjening for MPO.

Nøgleoplysninger

Status
Ledig
Sted
København
Arbejdsform
På stedet
Startdato
Hurtigst muligt
Niveau
Mellem
Sprog (krav)
  • danskFlydende
Påkrævede kompetencer
  • Excel
Goder
  • pensionsordning
  • sundhedsforsikring
  • frokostordning
  • ferie- og feriefridage
Løn (estimeret, uofficiel)
~kr. 626k–971k/yrVejledende for en fuldtidsstilling; arbejdsgiveren har ikke oplyst et beløb Hvordan beregnes dette?

Fuld beskrivelse

Vil du kombinere regnskabsansvar med medlemskontakt og bestyrelsesbetjening i musikbranchen.

Vi søger en erfaren kollega til vores afdeling for Musikrettigheder. Du bliver ansat hos Gorrissen Federspiel i København som en del af et team, hvor kolleger med kompetencer inden for jura, økonomi, data og kommunikation arbejder tæt sammen. Du refererer til afdelingslederen for Musikrettigheder.

Afdelingen varetager en række opgaver for musikorganisationerne MPO og IFPI. Du får et selvstændigt ansvar for organisationernes regnskaber og en bredere rolle for MPO med medlemsopgaver og bestyrelsesbetjening. Du får samtidig mulighed for at præge de daglige arbejdsgange.

Om stillingen

Stillingen rummer både faste rutiner og opgaver, der kræver faglig vurdering og koordinering. En studentermedhjælper løser en stor del af den daglige bogføring og betalingsforberedelse.

Du håndterer selv de mere krævende regnskabsspørgsmål og er vant til at undersøge differencer, finde årsagen og sikre, at de bliver løst. Du tilrettelægger og kvalitetssikrer arbejdet og tager selv fat efter behov. Vores PA hjælper med mødeplanlægning, dokumenter og praktiske opgaver.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver

  • Sikre korrekt regnskabsdrift, herunder bogføring, periodisering, afstemninger, moms, honorarer og indberetninger
  • Koordinere årsafslutning, varetage dialogen med revisor og udarbejde økonomisk rapportering
  • Planlægge og gennemføre udlodninger efter vedtagne fordelingsmodeller og sikre kontrol og afstemning
  • Have det samlede ansvar for MPO’s medlemsopgaver vedrørende afregninger og medlemsoplysninger og følge henvendelser til dørs med relevante kolleger
  • Drive udarbejdelsen af bestyrelsesmateriale og omsætte stikord, drøftelser og faglige bidrag til gennemarbejdede orienteringsnotater, beslutningsoplæg og referater i tæt samarbejde med afdelingslederen
  • Koordinere bestyrelsesmøder og generalforsamling samt følge op på beslutninger og arbejdet i underudvalg Du samarbejder desuden tæt med datateamet om rapporter, datagrundlag og forbedring af arbejdsgange i MPO’s medlems- og administrationssystem

Om dig

Du har solid praktisk regnskabserfaring og har tidligere haft selvstændigt ansvar for en regnskabsfunktion, eksempelvis som regnskabsansvarlig, økonomi- og administrationsansvarlig eller financial controller.

Du er stærk i Excel, arbejder præcist og kan prioritere din indsats, så kvalitet og fremdrift følges ad. Du tager ansvar for opgaverne og trives med kontakt til medlemmer og kolleger.

Du skriver sikkert på dansk og kan lide at omsætte stikord, drøftelser og faglige bidrag til klare notater og oplæg. Erfaring med ledelses- eller bestyrelseskommunikation er en fordel. Kendskab til musikbranchen er ikke et krav.

Om os

Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere.

Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og interessant arbejdsliv. Derfor er samarbejdsevne, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.

Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel.

Kontakt og ansøgning

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi den rette kandidat, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head Of Music Rights, Morten Ingholt på 20212928.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet.

Hos Gorrissen Federspiel opfodrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt.

Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger 665 medarbejdere, heraf 390 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.