Gå til indhold
Sweco Danmark logo

Senior Projektleder til tværfaglige renoveringsprojekter

Sweco Danmark · Rådgivning

Resumé

Som senior projektleder leder du tværfaglige renoveringsprojekter fra start til slut, med ansvar for leverance, økonomi og kundesamarbejde. Du bliver en del af divisionen Eksisterende Byggeri og Specialer hos Sweco.

Nøgleoplysninger

Status
Ledig
Sted
Storkøbenhavn
Arbejdsform
På stedet
Niveau
Senior
Erfaring
5+ år
Uddannelse
Bachelor
Ansøgningsfrist
2026-11-08
Sprog (krav)
  • danskModersmål
Påkrævede kompetencer
  • projektledelse
  • kundedialog
  • koordinering af projektteamet
  • ydelsesbeskrivelser
  • AB18
  • ABR18
Goder
  • pensionsordning
  • sundhedsforsikring
  • frokostordning
  • ferie- og feriefridage
  • personaleforening
Løn (estimeret, uofficiel)
~kr. 1198k–1554k/yrVejledende for en fuldtidsstilling; arbejdsgiveren har ikke oplyst et beløb Hvordan beregnes dette?

Fuld beskrivelse

Senior Projektleder til tværfaglige renoveringsprojekter

2026-11-08

Senior Projektleder

København

Vil du tage ansvar for komplekse renoveringsprojekter og være med til at udvikle samarbejdet med kunderne? Hos Sweco leder du tværfaglige projektteams og følger projekterne fra de første afklaringer til aflevering. Du får ansvar for den samlede leverance og bruger din forretningsforståelse til at skabe sammenhæng mellem kundens behov, kvalitet og projektets økonomi.

Du bliver en del af divisionen Eksisterende Byggeri og Specialer med mere end 300 kolleger. Vi rådgiver om bygninger, tekniske installationer og ejendomsudvikling med fokus på at renovere, forbedre og forlænge levetiden på den eksisterende bygningsmasse.

Om Renovering & Installationer

I Renovering & Installationer arbejder vi blandt andet for Novo Nordisk, Radiometer, Københavns Universitet, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme, Carlsbergfondet og flere kommuner. Projekterne samler forskellige fagdiscipliner og kræver tæt samarbejde om løsningerne.

Du får kolleger med specialistviden inden for byggeri og tekniske installationer og adgang til sparring på tværs af Sweco. Vi lægger vægt på at dele viden og bruge hinandens faglighed, så både projektteamet og kunden får glæde af den.

Din rolle

Som projektleder driver du selvstændigt komplekse, tværfaglige projekter med rådgiverhonorarer på 2 til 10 mio. kr. Du har ansvar for projektleverancen, økonomien og samarbejdet med kunden. Du leder projektteamet, sikrer koordinering mellem fagdisciplinerne og følger op på beslutninger og aftaler gennem projektets forskellige faser.

Din hovedopgave er at drive projekterne og sikre et tæt samarbejde med kunden. Har du også markedskendskab og lyst til at bidrage til nye opgaver gennem dialog med kunderne, er det en fordel.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • sikre sammenhæng mellem projektets omfang, kvalitet, tidsplan og økonomi
  • planlægge projektforløbet og koordinere fagdiscipliner, leverancer og delafleveringer
  • drive kundedialogen og følge op på behov, beslutninger og aftaler
  • udarbejde tilbud og afklare kontrakt, ydelser og ændringer med kunden
  • håndtere projektets interessenter og sikre et godt samarbejde gennem projektet Din erfaring og måde at arbejde på

Du har erfaring med selvstændigt at drive komplekse, tværfaglige projekter og har tidligere haft ansvar for projektøkonomi, kundedialog og koordinering af projektteamet. Du har gerne mindst fem års relevant erfaring. Det afgørende er, at du kan løfte det samlede projektansvar.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse inden for byggeri, eksempelvis som ingeniør, installatør, maskinmester eller tilsvarende
  • har erfaring med projektledelse og kender rådgiverens rolle i byggeriets forskellige faser
  • kan skabe overblik, prioritere og tage fat i udfordringer, inden de bremser projektet
  • har kendskab til ydelsesbeskrivelserne og AB18/ABR18
  • opsøger dialogen og kan skabe tillid hos kunder, samarbejdspartnere og kolleger
  • har forretningsforståelse og kan omsætte kundens behov til en tydelig opgave og et realistisk projektforløb Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.

Erfaring med projekteringsledelse er en fordel. Vi ser også gerne, at du har interesse for at udvikle kunderelationer og bidrage til nye opgaver.

Du arbejder med respekt for andres faglighed og inddrager projektteamets viden i dine beslutninger. Du skaber tydelige rammer for samarbejdet og tager ansvar for, at aftaler bliver fulgt til dørs.

En god start og plads til udvikling

Du får en planlagt introduktion til vores projektmodel, systemer og økonomistyring. Du bliver indkørt i et projekt og overtager gradvist ansvaret med tæt sparring fra projektejeren.

Du får varierede renoveringsprojekter og mulighed for at udvikle både din projektledelse og dine kundesamarbejder. Du har et fagligt miljø omkring dig, hvor vi hjælper hinanden og har respekt for hinandens tid og fritid.

Interesseret?

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Jacob Høgdal Udsen på jacobhogdal.udsen@sweco.dk eller telefon 2476 0467.

Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt. Dog senest d. 8. november 2026.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • More Jacob Høgdal Udsen

jacobhogdal.udsen@sweco.dk

+45 24 76 04 67

Andre stillinger

Bygningskonstruktør til integreret rådgivningsteam

Teknisk projektleder til HVAC og VVS

Erfaren VVS-fagspecialist

VVS-/ventilationsingeniør

Vil du vide mere om en karriere i Sweco?

Søg på virksomhedens side