Gå til indhold
Bech-Bruun logo

Stærk jurist/advokat til kapitalmarkedsret og finansiel regulering

Bech-Bruun · Jura og revision

Resumé

Stillingen er for en jurist/advokat med speciale i kapitalmarkedsret og finansiel regulering. Rollen indebærer rådgivning af børsnoterede virksomheder, finansielle institutioner og andre markedsaktører om komplekse regulatoriske spørgsmål.

Nøgleoplysninger

Status
Ledig
Sted
Nordhavn
Arbejdsform
På stedet
Startdato
Hurtigst muligt
Niveau
Mellem
Uddannelse
Kandidat
Sprog (krav)
  • danskFlydende
Påkrævede kompetencer
  • Kapitalmarkedsret
  • finansiel regulering
  • Regulering af kollektive investeringsordninger
  • forvaltere
  • pengeinstitutter
  • fondsmæglerselskaber
  • UCITS
  • FAIF
Goder
  • firmabil
  • sundhedsforsikring
  • frokostordning
  • personaleforening
Løn (estimeret, uofficiel)
~kr. 714k–1168k/yrVejledende for en fuldtidsstilling; arbejdsgiveren har ikke oplyst et beløb Hvordan beregnes dette?

Fuld beskrivelse

Brænder du for at arbejde med kapitalmarkedsret og finansiel regulering? Er du ambitiøs, og kan du lide at have travlt? Har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø og være en del af et stærkt team i en afdeling i udvikling? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i København.

Bliv en del af et specialistteam i Børs & Finans. Du kommer til at rådgive børsnoterede og finansielle virksomheder, institutionelle investorer, kollektive investeringsordninger og forvaltere, betalingstjenesteudbydere, FinTech-virksomheder samt andre markedsaktører om kapitalmarkedsforhold og finansiel regulering.

Du kommer blandt andet til at arbejde med: Kapitalmarkedsret og finansiel regulering i bred forstand, Regulering af kollektive investeringsordninger og forvaltere, Regulatoriske spørgsmål om fx pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, UCITS, FAIF, AML&CTF, betalingstjenester mv., Overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber, Prospekter og tilbagekøbsprogrammer, Løbende børskrav, fx oplysningspligter, insiderhandel og markedsmanipulation.

Derudover kommer du til at samarbejde med kollegaer inden for finansieringsret og fund formation i et krydsfelt mellem specialer, herunder Debt Capital Markets og regulatoriske forhold. Du får ansvar og mulighed for at udvikle dig blandt landets dygtigste specialister.

Vi tror på, at ansvar og udvikling går hånd i hånd. Hos os får du ansvar og klientkontakt samt mulighed for at udvikle dig gennem sparring og løbende feedback på spændende og komplekse sager.

Du bliver en del af et internationalt arbejdsmiljø, hvor engelsk er en naturlig del af hverdagen, og du kommer til at rådgive på højeste niveau i både danske og internationale sager. Vi investerer målrettet i din faglige udvikling gennem interne uddannelsesprogrammer og et struktureret forløb, der tilpasses dit niveau.

Samtidig bliver du en del af et stærkt socialt fællesskab, hvor alle spiller en vigtig rolle. Er du dygtig og ambitiøs, og trives du med komplekse sager? Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur., og er blandt de bedste. Du har nogle års erfaring som jurist, fuldmægtig eller advokat.

Du har en stærk interesse for at arbejde med kapitalmarkedsret og finansiel regulering. Det er en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring fra eksempelvis en offentlig myndighed, den finansielle sektor, et advokatkontor eller lignende. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst.

Du er grundig, perfektionistisk og bevarer overblikket, og du har gode skriftlige og mundtlige dansk- og engelskkundskaber. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret, og du trives med en travl hverdag, hvor der bliver stillet store krav til dig.

Derudover har du gode samarbejdsevner, er fleksibel og har et godt humør.

Søg på virksomhedens side